På denne side vil Kolding Udlejerforening løbende kommentere den nyeste udvikling i lejelovgivningen, herunder fx de nyeste afgørelser fra Boligretten, Landsretten og Højesteret, således at du som udlejer altid er klædt så godt på som muligt, når du skal udfærdige lejekontrakter, har tvister vedrørende et lejemål m.v.. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til advokaten, der har skrevet artiklen. Læs nedenfor for mere viden om bl.a.:

  • Skimmelsvamp
  • Fraflytningssyn
  • Elektronisk opsigelse
  • Driftsudgifter
  • PBS-gebyr
  • Trappevask
  • Forbrugsregnskaber

Afregning af forbrug

af Camilla Riishede Løkke,
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
cl@szocska.dk

Det fremgår af lejelovens § 36, stk. 1, at udlejer kan kræve sine udgifter til lejerens forbrug refunderet. Nedenfor følger en kort gennemgang af de vigtigste bestemmelser man som udlejer skal være opmærksom på, når man skal afregne lejerens forbrug.  

Afregning af varme (lejelovens § 36 og § 37):

Forbruget af varme kan fordeles efter bruttoetageareal, rumfang eller individuelle målere – forbrug af varmt vand kan fordeles efter måler (eller efter antal haner og værelser).

I regnskabet kan medtages følgende udgifter:

      Forbruget i regnskabsperioden (varme og opvarmning af brugsvand)

      Udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af varmeanlægget, som er pålagt udlejer iht. lov om fremme af energibesparelser i bygninger

      Udgift til energimærkning

      Rabatydelser og lignende skal godskrives regnskabet

I regnskabet kan der ikke medtages udgifter til årsaflæsning og udarbejdelse af regnskabet.

Afregning af vand (lejelovens § 36 og § 37):

Ved afregning af vandforbrug skal man som udlejer være opmærksom på, at lejer kun kan afkræves aconto betaling for vand, hvis der er opsat individuelle målere.

Hvis der ikke er opsat målere, skal udgifterne til vandforbruget være indeholdt i lejen.

Udlejer kan kun kræve at overgå til afregning efter individuelle målere, såfremt dette beror på en aftale eller et lovkrav herom.

I vandregnskabet kan medtages følgende udgifter:

      Samtlige udgifter til betaling for vand i vandregnskabet, herunder alle afgifter, som f.eks. vand- og vandafledningsudgifter

      Rabatydelser og lignende skal godskrives regnskabet

Udgifter til årsaflæsning af forbrugsmålere og udarbejdelse af vandregnskab kan ikke medtages i regnskabet.

Afregning af el (lejelovens § 45d):

Ved afregning af elforbrug skal man som udlejer være opmærksom på, at det er et lovkrav, at beboelseslejligheder har selvstændige målere.

Lejers betaling for el er omfattet af det samme regelsæt som gælder for betaling for varme og afregnes derfor på samme måde.

 

Formkrav til regnskab:

Formalia ved forbrugsregnskaber fremgår af lejeloven § 38 og 43.

Varme- og vandforbrugsregnskabet skal indeholde oplysning om

      Lejerens andel af de samlede udgifter,

      Lejerens adgang til at gøre indsigelse (6 uger fra lejers modtagelse af regnskabet)

      Tidspunktet for udlejers modtagelse af endelig afregning

Hvornår skal regnskabet være kommet frem:

Forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

 Hvis regnskabet indeholder udgifter vedr. leverancer fra et kollektivt forsyningsanlæg, skal regnskabet være kommet frem senest 3 måneder efter, at udlejer har modtaget endelig afregning fra forsyningsanlægget, hvis dette tidspunkt er senere end fristen efter 1. pkt.

Udlejer bærer forsendelsesrisikoen for at regnskabet er kommet rettidigt frem til lejer.

Hvis formkravene ikke overholdes:

Hvis ovenstående formalia ikke er opfyldt er regnskabet ugyldigt.

Det er dog muligt at fremsende nyt regnskab, hvis det kan komme frem inden for fristen.

Hvis der ikke fremsendes gyldigt regnskab inden for fristerne mister udlejer ret til efterbetaling.

Hvis der ikke udarbejdes et gyldigt forbrugsregnskab men er det dokumenteret, at lejeren har haft et forbrug kan der foretages en skønsmæssig ansættelse af lejers forbrug som udlejer kan oppebære betaling for.

 

Overbliks-guide til brug ved fraflytning

af Camilla Riishede Løkke,
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
cl@szocska.dk

Når lejer opsiger sin bolig er der mange regler man som udlejer skal iagttage.

Reglerne findes i lejelovens § 98 og gælder for udlejere, der udlejer mere end en beboelseslejlighed.

Nedenfor ses en trin-for-trin guide der opsummerer de vigtigste punkter i forbindelse med en fraflytning, man som udlejer bør huske.

1. Modtag lejers opsigelse

2. Bekræft modtagelsen af lejers opsigelse og bed om lejers nye adresse

3. Indkald lejer til fraflytningssyn

        3.1. Synet skal afholdes senest 2 uger efter, at udlejer er blevet bekendt med, at fraflytning har fundet sted

        3.2. Lejer skal have modtaget indkaldelsen senest 1 uge, inden synet afholdes

        3.3. Indkaldelse skal ske skriftligt medmindre der mellem parterne er indgået aftale om digital kommunikation og det anbefales, at man anvender anbefalet brev eller afleveringsattest for at kunne dokumentere, at lejer er blevet indkaldt

4. Gennemfør fraflytningssyn

        4.1. Udarbejde fraflytningsrapport – her noteres hvilke arbejder der skal udføres i lejemålet

        4.2. Lejer skal underskrive fraflytningsrapporten

        4.3. Lejer skal ved synets afslutning modtage en kopi af fraflytningsrapporten

5. Hvis lejer ikke vil underskrive fraflytningsrapporten eller ikke ønsker at tage imod en kopi af rapporten ved flyttesynets afslutning skal udlejer sende en kopi af rapporten til lejer senest 2 uger efter synet. Det anbefales, at man anvender anbefalet brev eller afleveringsattest for at kunne dokumentere, at rapporten er sendt til lejer

6. De nødvendige arbejder i lejemålet udføres så lejligheden er klar til genudlejning

7. Lejligheden genudlejes

8. Udarbejde en flytteopgørelse til lejer. Heri oplistes udlejers udgifter i forbindelse med istandsættelsen og øvrige mellemværender med lejer som fratrækkes lejers depositum

9. Flytteopgørelsen sendes til lejer. Det anbefales, at man anvender anbefalet brev eller afleveringsattest for at kunne dokumentere, at opgørelsen er sendt til lejer

10. Hvis lejer ikke betaler i henhold til flytteopgørelsen kan man kontakte en advokat for at drøfte muligheden for at inddrive det skyldige beløb

 

Er der skimmelsvamp i et af dine udlejningslejemål?
Af: Dorte Skovhøj Bächler
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
db@szocska.dk

 Når en lejer konstaterer skimmelsvamp i sit lejemål, bør han kontakte udlejer hurtigst muligt. Udlejer bør tage henvendelsen alvorligt, da årsagen til skimmelsvampen kan have afgørende indflydelse på det fremtidige lejeforhold, og ligeledes kan udlejer pålægges krav fra lejeren og fra kommunen.

Udlejer bør undersøge forholdene

Lejer bør, når han opdager skimmelsvamp i sit lejemål, eller når han får mistanke herom, kontakte udlejer eller kommunen. Udlejer bør herefter iværksætte undersøgelse af årsagen til skimmelsvampen, samt vurdere omfanget af skimmelsvampen.

Når udlejer iværksætter undersøgelserne er det afgørende, at undersøgelserne er så præcise, som de kan være. Det er nemlig vigtigt i forhold til det fremtidige forhold mellem lejer og udlejer, at skaden er dokumenteret, og at rapporten angiver mulige skadesårsager og vægter disse i forhold til hinanden.

Årsagen til skimmelsvamp er afgørende for forholdet mellem lejer og udlejer, og rapporten bør derfor ikke alene angive, hvorvidt der er skimmelsvamp, men også hvad mulige årsager er. Det kan være svært præcist at angive, hvad skimmelsvampen skyldes, men årsagen er som nævnt afgørende for, hvilke sanktionsmuligheder henholdsvis udlejer og lejer har.

Når skimmelsvampen skyldes udlejers forhold

Hvis skimmelsvampen skyldes udlejers forhold - fx ejendommens indretning eller udlejers manglende vedligeholdelse – og lejers ting er ødelagte som følge heraf, kan lejer kræve erstatning for sine ødelagte ting hos udlejer.

I tilfælde af at lejer ikke kan bo i lejemålet eller store dele af heraf som følge af skimmelsvampen, udgør skimmelsvampen en mangel. Manglen giver lejer krav på et forholdsmæssigt afslag i lejebetalingen, og afslaget skal regnes fra det tidspunkt, hvor udlejer bliver opmærksom på, at der er skimmelsvamp i lejemålet og frem til, at skaderne er udbedret.

Lejer skal dog give udlejer adgang til at afhjælpe skimmelsvampen. I tilfælde af, at skimmelsvampen er så omfattende, at lejer ikke kan blive boende i lejemålet, kan lejer være berettiget til at hæve lejemålet. Det vil dog være en konkret vurdering, og lejer skal kunne bevise, at skimmelsvampen udgør en væsentlig mangel.

Udlejers sanktionsmuligheder, når skimmelsvampen skyldes lejers forhold

Når skimmelsvampen er opstået som følge af lejers brug af lejemålet, og udlejer kan bevise, at det alene skyldes lejers egne forhold, kan udlejer i særlige tilfælde opsige eller ophæve lejemålet. Udlejer bør dog forinden give lejer en påmindelse om, at forholdene skal bringes i orden. Det kan fx være lejers manglende udluftning og tørring af tøj i lejemålet, der kan forårsage skimmelsvamp.


Fodfejl ved fraflytningssyn kan koste udlejer sit krav på istandsættelse

Af: Dorte Skovhøj Bächler
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
db@szocska.dk

Som udlejer er der en række forhold, der skal iagttages i forbindelse med lejers fraflytning. Reglerne gælder for udlejere, der udlejer mere end ét lejemål. Iagttagelse af reglerne er en forudsætning for, at udlejer ved lejers fraflytning kan gøre istandsættelseskrav gældende over for lejer.

Efter 1. juli 2015 er det nemlig blevet obligatorisk for udlejer at afholde et fraflytningssyn. Det gælder uanset om lejemålet er indgået før eller efter, at den nye lejelov af 1. juli 2015 trådte i kraft. Ifølge den gamle lov måtte udlejer selv vælge, om han ville afholde fraflytningssyn, og der var heller ikke de samme krav til indkaldelsen, som der er nu. Idet reglerne gælder uanset hvornår lejemålet er trådt i kraft, er det vigtigt at have styr på proceduren.

Udlejer skal syne lejemålet senest 2 uger efter, at udlejer er blevet bekendt med, at lejer er fraflyttet lejemålet. Det er typisk, når lejer har ryddet lejemålet og afleveret nøglerne. Der kan dog også være tilfælde, hvor udlejer opdager – f.eks. i forbindelse med at lejer ikke betaler husleje – at lejer ikke længere bor i lejemålet.

Udlejers indkaldelse til fraflytningssyn skal ske skriftligt og med mindst en uges varsel. Udlejer har dermed ikke lang tid til at finde en dato for fraflytningssynet, idet fraflytningssynet skal afholdes senest 2 uger fra lejers fraflytning, og lejer har krav på mindst en uges varsel. Det er dog muligt, at udlejer og lejer aftaler et kortere varsel i forbindelse med, at lejemålet er opsagt eller ophævet. Hvis der aftales et kortere varsel, er det vigtigt, at udlejer har dokumentation herfor.

Ved afholdelse af fraflytningssynet skal der udfærdiges en fraflytningsrapport. Der er ingen formkrav til selve fraflytningsrapporten, men den bør tydeligt angive, hvilke istandsættelsesarbejder, der skal udføres som følge af lejers flytning. I forhold til istandsættelsesarbejderne, er det vigtigt at skelne mellem, hvorvidt lejekontrakten er indgået før eller efter 1. juli 2015, idet det naturligvis fortsat er muligt at kræve nyistandsættelse for lejemål, der er indgået tidligere end 1. juli 2015, forudsat at det er aftalt i lejekontrakten.

Hvis lejer deltager i synet, har lejer krav på at få en fysisk kopi af fraflytningsrapporten. Det er derfor en fordel at anvende en blok eller en fraflytningsrapport med gennemslagspapir. I tilfælde af at lejer ikke vil underskrive fraflytningsrapporten, eller ikke møder op til det aftalte fraflytningssyn, er udlejer forpligtet til at sende lejer en kopi af fraflytningsrapport, senest to uger efter fraflytningssynet. Lejer er forpligtet til senest 8 dage efter fraflytning at oplyse udlejer sin nye adresse. Hvis lejer ikke gør det, har udlejer mulighed for at suspendere fristen på de to uger. Udlejer er dog samtidigt forpligtet til at indhente lejers nye adresse ved folkeregisteret, og også forpligtet til løbende at orientere sig om lejers nye adresse, hvis lejer i en periode er uden fast bopæl. Såfremt der er aftalt digital kommunikation i lejekontrakten, kan fraflytningsrapporten sendes digitalt til lejer.
 

Lejers elektroniske opsigelse var bindende, selvom der ikke var indgået aftale om elektronisk kommunikation

Af: Dorte Skovhøj Bächler
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
db@szocska.dk

I en nyere sag, Ø.L.K 1. april 2016,  var det i lejekontrakten mellem udlejer og lejer aftalt, at lejers opsigelse skulle være skriftlig. Lejer opsagde sit lejemål pr. e-mail den 22. august 2015 med fraflytning den 30. november 2015. Udlejer bekræftede opsigelsen både pr. e-mail og pr. brev. Lejer fortrød sin opsigelse og tilbagekaldte den derfor den 17. november 2015 og gjorde i den forbindelse gældende, at opsigelsen ikke var gyldig henset til, at der ikke var indgået forudgående aftale om digital kommunikation i lejekontrakten.

Lejer skulle være fraflyttet lejemålet den 16. november 2015, og da lejer ikke gjorde det, iværksatte udlejer udsættelsesforretning via fogedretten. Lejer påstod, at udsættelsesforretningen ikke kunne fremmes, da der ikke var indgået aftale om digital kommunikation, hvorimod udlejer påstod sagen fremmet og anførte ligeledes, at lejer havde udvist passivitet.

Fogedretten bemærkede, at det fremgår af lejelovens § 4, stk. 2, at digital kommunikation, i de tilfælde hvor loven kræver skriftlighed, ikke kan anvendes uden forudgående aftale. Fogedretten fandt dog i forlængelse heraf, at selvom der i denne sag ikke var indgået en udtrykkelig aftale om digital kommunikation, havde lejer, ved at fremsende sin opsigelse pr. e-mail, ændret praksissen mellem parterne, hvilket udlejer accepterede ved at bekræfte opsigelsen.

På baggrund heraf fandt fogedretten, at lejer kunne udsættes af lejemålet. Lejer var uenig og bad landsretten om at tage stilling til spørgsmål. Landsretten var enig i fogedrettens afgørelse, og vurderede derfor også, at lejer kunne udsættes af lejemålet. Afgørelsen fastslår altså, at det beskyttelseshensyn, der fremgår af lejelovens § 4, stk. 2, som er indsat for at beskytte lejeren, kan fraviges, når lejer selv ændrer praksissen mellem parterne. Dog forudsat at udlejer bekræfter ændringen. I en tidligere afgørelse, TBB.2012.179Ø, opsagde lejer ligeledes lejemålet pr. mail, hvilket udlejer ikke accepterede.

Udlejer har, modsat lejer, ikke samme mulighed for at fravige skriftlighed, medmindre udlejer i lejekontrakten har angivet, at der er aftalt digital kommunikation mellem parter i henhold til lejelovens § 4, stk. 2.

Beskyttelseshensynet kan derfor alene fraviges af lejer, men udlejer har dog mulighed for at modsætte sig.

Udlejer kan ikke ved siden af den almindelige leje opkræve sine driftsudgifter ved lejeren

Af: Dorte Skovhøj Bächler
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
db@szocska.dk

Vestre Landsret har stadfæstet, at lejelovens ufravigelige regler om lejefastsættelse ikke giver udlejer mulighed for som tillæg til lejen at lade lejeren dække udlejers driftsudgifter ved siden af lejen.

En lejer af en ejerlejlighed havde siden lejemålets begyndelse i 2008 betalt kr. 1.029,00 til dækning af fællesudgifter udover lejen. Udlejer varslede huslejestigning i 2014, og i den forbindelse indbragte lejer sagen for huslejenævnet. Huslejenævnet pålagde udlejer at tilbagebetale de beløb, der var opkrævet til fællesudgifter for de sidste tre år.

Udlejer indbragte herefter sagen for boligretten med påstand om, at lejer var bundet af lejekontraktens krav om betaling af fællesudgifter som et separat beløb, og at lejer havde tabt sit krav, fordi lejer havde forholdt sig passiv i så lang tid.

Boligretten og landsretten fandt, at lejelovens ufravigelige regler om lejefastsættelse ikke giver mulighed for at opkræve særskilt betaling af driftsomkostninger uden særlig hjemmel – hverken ved refusion eller som et fast tillæg til huslejen. Det var derfor uden betydning, hvorvidt udgifterne blev opkrævet som et fast beløb eller efter et regnskab, ligesom det ikke var afgørende, at udgiften til fælles udgifterne var indregnet i oplysningerne om den årlige leje i kontrakten og ved fastsættelse af depositum.
 

Det er ulovligt at tillægge lejen PBS-gebyr

Af: Dorte Skovhøj Bächler
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
db@szocska.dk

Højesteret fastslog i en ny afgørelse af 29. juni 2016, at udlejers udgifter til PBS-ordningen er sædvanlige og rimelige driftsudgifter til administration, hvorfor udlejer selv skal afholde udgifterne hertil.

I sagen skulle lejen betales på udlejers konto via PBS, og lejer var, ifølge lejekontrakten, forpligtet til at betale for udgifterne hertil. Spørgsmålet i sagen var, om aftalen var i strid med bestemmelser i lejelovgivningen. Højesteret fandt, at lejeloven indeholder ufravigelige regler om fastsættelse og regulering af lejen, og at udlejer derfor selv skal afholde udgifter til PBS-ordning.

 

Udlejer må ikke opkræve separat beløb til trappevask

Af: Dorte Skovhøj Bächler
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
db@szocska.dk

Landsretten har i TBB2016.311 fastslået, at udlejer af et boliglejemål ikke er berettiget til at opkræve fast betaling for trappevask.

I afgørelsen havde udlejer angivet, at lejer sammen med de øvrige lejere var forpligtet til at vaske trapperne i opgangen, og ligeledes var det angivet, at udlejer kunne vælge at lade trappevasken udføre kollektivt og opkræve udgiften hos lejerne. Derudover fremgik det af kontrakten, at lejer månedligt skulle betale kr. 198 til trappevask, da udlejer havde valgt at lade trappevasken overgå til kollektiv rengøring.

Udlejer blev pålagt at tilbagebetale de beløb, som lejer udover sin husleje, havde betalt for trappevask, idet lejer ikke havde haft mulighed for selv at stå for trappevasken, og idet udlejer ikke uden hjemmel, kan opkræve særskilt betaling af sine driftsudgifter.

 

Udlejer kunne kræve betaling for elvarme ud over den aftalte husleje.
af Jakob Hyland Nielsen
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
info@szocska.dk
Denne afgørelse, startede i huslejenævnet og sluttede i landsretten, som fandt, at det var aftalt mellem parterne, at der skulle betales separat for elforbruget, og at der ikke forelå omstændigheder, der kunne føre til, at lejer ikke skulle betale for deres elforbrug. Sagen handlede specifikt om en udlejer og en lejer, som indgik en aftale om leje af en lejlighed i en nedlagt landbrugsejendom.
Om betalingen aftaltes der et beløb på 4.500 kr. månedligt (inkl. renovation og vand) samt »forbrug efter måler«. Lejemålet opvarmedes med elvarme og i den første tid betalte lejer løbende til elforbruget efter opgørelser foretaget af udlejer.
Lejer indbragte en sag om lejens størrelse for huslejenævnet, der fastslog,at betaling for el ansås for indeholdt i lejen. Udlejer anlagde herefter sag med påstand om, at lejer skulle anerkende at være forpligtede til at betale for elforbruget ud over lejen. Lejer påstod sig frifundet herfor bl.a. med henvisning til, at en aftale om betaling af el ikke var gyldig. Landsretten gav udlejeren medhold, hvorfor lejeren selv skulle betale for elforbruget, ud over lejen.
Kilde: TBB2014.62OE

Fraflytningssyn

af Jakob Hyland Nielsen
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
info@szocska.dk

I en nylig afgørelse foretog udlejeren sammen med lejeren et fraflytningssyn, og udlejeren sendte samme dag fraflytningsrapporten til lejeren. Af synsrapporten fremgik det at: ”lejemålet ved fraflytningen fremstod som ny og ikke væsentligt fejlbehæftet … rest depositum afregnes medio juni.”
 
Dagen efter fremviste udlejeren lejligheden til en ny lejer, og opdagede at lejligheden ikke var rengjort tilstrækkeligt, og at lejerens maling af lejligheden ikke var dækkende nok. Udlejeren annullerede derfor synsrapporten og sendte en ny inden for 14-dages fristen, som lejeren ikke ville ankerkende.
 
Sagen har været igennem huslejenævnet, ankenævnet for huslejenævnene, byretten og til sidst landsretten, som kom frem til, at udlejeren efter afholdelsen af fraflytningssynet og den sendte synsrapport havde skabt en berettiget forventning hos lejeren om, at der ikke ville blive fremsat yderligere istandsættelseskrav. Desuden kunne de yderligere istandsættelseskrav, som udlejer ønskede at opkræve vedrørende rengøringen og om hvorvidt malingen var dækkende, uden problemer have været konstateret på fraflytningssynet, hvorfor lejeren fik medhold.
 
Med andre ord skal man på fraflytningssynet være opmærksom og få noteret alle synbare fejl i flytterapporten, idet man ikke umiddelbart har ret til at efterfremsætte yderligere krav. Det er dog klart, at man stadig kan efterfremsætte skjulte fejl.
 
 
Fremsendelse af forbrugsregnskaber
 
af Jakob Hyland Nielsen
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
info@szocska.dk
 
I en anden sag fulgte ejendommens varme – og vandregnskabsår begge kalenderåret.
 
Udlejeren modtog endelig opgørelse fra varmeforsyningsanlægget den 2. februar 2010 og endelig opgørelse fra vandværket den 11. marts 2010. Der blev sendt et samlet varme – og vandregnskab til lejerne den 5. maj 2010. Lejerne protesterede mod varmeregnskabet idet de mente, at det var sendt for sent og at udlejeren dermed havde mistet retten til efterbetaling.
 
Det fremgår af lejelovens almindelige regler, at vandregnskabet skal udsendes samtidig med varmeregnskabet. Det fremgår også, at varmeregnskabet skal udsendes senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning fra forsyningsselskabet.
 
By- og landsretten bestemte, at udlejeren ikke havde krav på efterbetalingen af varme fra lejerne, idet det var fremsat for sent.
 
Hvis I har ejendomme hvor varme – og vandregnskabet begge følger den samme periode, skal I altså være opmærksomme på, at 3 måneders fristen ikke forlænges blot fordi, at I ikke har modtaget endelig afregning på samme tid fra forsyningsvirksomhederne.

  

Fraflytningssyn

af Jakob Hyland Nielsen
Advokatfuldmægtig, Szocska A/S
info@szocska.dk

I en afgørelse som både har været igennem Huslejenævn, by - og landsret fandt man det bevist, at udlejer mundtligt havde fremsat sine istandsættelseskrav i anledning af lejerens fraflytning.
 
Parterne havde gennemgået lejemålet på et flyttesyn, men lejeren nægtede at underskrive flytterapporten. Udlejeren fremsendte flytterapporten til lejeren, men til lejerens gamle adresse, hvorfor lejeren ikke havde modtaget denne inden for 2-ugers fristen.
 
Da flytteopgøret endeligt skulle opgøres, havde udlejer kr. 115.165,05 tilgode ved lejeren som påstod, at fordi han ikke havde modtaget flytterapporten, havde udlejeren fortabt sit krav på istandsættelse.
 
Både by- og landsret fandt det dog bevist, at udlejeren ikke havde fortabt sit krav, idet man mundtligt havde gjort lejeren opmærksom på disse på flyttesynet.
 
Dommen viser, at det kan lade sig gøre at overholde sin reklamationspligt i henhold til istandsættelseskrav ved mundtligt at fremsætte disse. Henset til den betydelige risiko der dog er ved mundtligt fremsættelse, anbefales det dog stadig, at man får lejerens underskrift på - eller at flytterapporten sendes til lejeren. Har man ikke lejerens nye adresse, bør man rette henvendelse til folkeregistreret for at anmode om den.